---
title: "Grøn omstillingsplan"
date: "2026-08-18"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://skoerpingvarmevaerk.dk/)

                    [Profil](https://skoerpingvarmevaerk.dk/profil)

                [Grøn omstillingsplan](https://skoerpingvarmevaerk.dk/profil/groen-omstillingsplan)

# Grøn omstillingsplan

**Grøn omstillingsplan for Skørping Varmeværk a.m.b.a. i 2030**

Baggrund

Offentliggørelsen af grønne omstillingsplaner har hjemmel i lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning og udmøntes i den reviderede energioplysningsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.)

Planens formål er skabe transparens for forbrugerne ift. hvorledes en grøn omstilling af deres varmeforsyning er planlagt, inklusiv afledte investeringsomkostninger.

I dag er der krav om at fjernvarmeværker offentliggør energi og klima data i en fjernvarmedeklaration på værkets hjemmeside.

Status for Skørping Varmeværk fremgår af fjernvarmedeklaration 2025 der viser andel af vedvarende energi er 99,5%, hvilket er et udtryk for at Skørping Varmeværk med de nuværende energikilder/brændselsfordeling er meget grøn. [Fjernvarmedeklaration (skoerpingvarmevaerk.dk)](https://www.skoerpingvarmevaerk.dk/profil/fjernvarmedeklaration/)

**Plan frem til 2030**

Fliskedlen fra 2008 har i 2023 fået dispensation til fortsat drift indtil 2030 hvorefter den ikke kan opfylde nye emissions krav. Der skal således inden 2030 etableres en erstatning for denne produktionsenhed. Med den nuværende teknologi på markedet er en elvarmepumpe det umiddelbare valg. Produktionskapaciteten vil primært skulle etableres i Skørping Nord men der er også mulighed for at etablerer en mindre elvarmepumpe i Rebild centralen.

Investeringsomkostning for varmepumper der kan erstatte den gamle fliskedel er i størrelsesorden 6 mio/MW (varme) og kommende analyser vil vise i hvilken takt der er behov for produktionskapaciteten. Et første forsigtigt bud er at der ved første udbygning etableres en grundlast enhed bestående af 2 varmepumper på hver 2 MW (varme) i Skørping Nord, med en produktionskapacitet på 20.000 – 25.000 MWh/år

Kommende analyser vil afklare de eksakte placeringer af varmepumpe(-r) og størrelser samt behovet for en større akkumuleringstank.

**Tidsplan**

**![](https://skoerpingvarmevaerk.dk/i/MOLIRIMEDIA/d35d8349-0bf5-4402-a974-a659aeadf952?width=800)**
